Efter en mindre heldig sæsonstart kører det nu slag i slag for Caroline Wozniacki ved WTA-turneringen i Monterrey, Mexico.
Den andenseedede dansker er nu i kvartfinalen, efter at hun slog kroatiske Mirjana Lucic-Baroni med 6-4, 6-4.
Kroaten ligger nummer 71 i verden, og nu skal Wozniacki op mod en, der ligger endnu længere nede.
Briten Heather Watson er nummer 83 på verdensranglisten og er en spiller, som danskeren aldrig har mødt før.