Hvor der er græs, må der spilles. Og det bliver der allerede fra mandag d. 22. juni, når det gælder Wimbledon. Her skal kvalifikationen nemlig i gang, hvor de mange håbefulde spillere uden for Top-100 kan få en chance for at komme med i hovedturneringen.
Kvalifikationen løber frem til torsdag d. 25.juni, og så kan der foretages lodtrækning til den egentlige turnering, der spilles fra mandag d. 29. juni til søndag d. 12. juli.
Vi håber naturligvis, at Caroline Wozniacki får stor succes hos kvinderne og kommer rigtig langt denne gang. Ellers må favoritterne være Maria Sharapova, Serena Williams og Petra Kvitova.
Hos mændene er det naturligvis de fire store, som man skal holde øje med: Novak Djokovic, Rafael Nadal, Roger Federer og Andy Murray, som alle har vundet Wimbledon før.