Wimbledon

Sponsoreret Artikel

Wimbledon er og bliver den største af de fire Grand Slams. Ja, faktisk er det en af de mest prestigefulde sportsbegivenheder i verden.

Siden turneringens start i 1877 har det hvide tøj, traditionerne, champagnen og de medfølgende jordbær været med til at fascinere folk fra hele verden.

Både i den legendariske All England Lawn Tennis and Croquet Club og på Murray Mountain, som bakken udenfor det berømte anlæg kaldes, samles hvert år millioner af mennesker for at følge de hvidklædte kombattanter, mens de kæmper om titlen, æren og finaledagens royale håndtryk af Hertuginden af Kent.

Hvad enten man er tennistilhænger eller ej, drages folk af den respektfulde tone og klapper i, når speakeren dikterer ”quiet, please”. I Wimbledon er tingene, som de altid har været.

Lige fra spillets regler til underlaget, som stadigvæk er græs. Gennem de mere end 130 år er det stort set kun nettets højde, som har ændret sig.

Regnen

En af turneringens helt store stjernermer regnen. Hvert år udskydes og afbrydes kampe af det våde vejr, som har været med til at tilføre en charmerende uforudsigelighed til turneringen.

I 2009 blev der lagt tag på Centre Court. Det betød, at Wimbledons vigtigste bane ikke længere var nødt til at lade vejret diktere om, der kunne spilles tennis eller ej.

Samme år blev finalen mellem Roger Federer og Andy Murray den første, som blev spillet delvist under tag. Banen fik oprindeligt sit navn af den simple grund, at de andre baner var bygget rundt om den, så den lå i midten.

Det er den eneste, som har tag på, hvorfor regnen fortsat spiller en vigtig birolle.

11 timer og fem minutter

I 2010 stjal John Isner fra USA og franskmanden Nicolas Mahut avisernes overskrifter og tenniselskeres hjerter, da de spillede verdens længste kamp.

I 11 timer og fem minutter, fordelt over tre dage, nægtede de to at give op. To gange blev kampen afbrudt. Og for en gang skyld var der ikke tale om regn, men simpelthen at det var blevet for mørkt til at fortsætte.

Til sidst trak amerikaneren sig sejrrigt ud af opgøret og vandt femte sæt med cifrene 70-68. Han blev sendt i omklædningsrummet med et smil og en bemærkning fra speakeren om, at han i øvrigt havde en doublekamp om en halv time.

I Wimbledon spilles uden tiebreak, og der skal vindes med to overskydende point. Det har givet nogle drabelige opgør gennem tiden, men altså ingen der kan måle sig med marathonkampen fra 2010.

Federer og Nadal

Indtil da havde det længste opgør i tennishistorien været Wimbledonfinalen fra 2008.

Den stod imellem Rafael Nadal og Wimbledons darling, Roger Federer. Det var tredje gang i træk, at de to topspillere skulle møde hinanden i årets sidste kamp på Centre Court.

De to foregående var endt med Federer som vinder, hvilket på det tidspunkt havde givet ham fem sejre på stribe.

Det var en præstation, som kun var blevet opnået af en vis langhåret svensker med pandebånd og en efterfølgende undertøjskollektion.

Mens mørket åd sig ind på banen, fortsatte de to kamphaner med at presse hinanden til det yderste og blev ved med at forkæle tilskuerne med tennis, som det kun sjældent ses spillet.

Men efter fire timer og 48 minutters spil kunne spanieren kaste sig i græsset som årets champion efter det, der betegenes som verdens bedste tenniskamp nogensinde. Efterfølgende har Roger Federer vundet Wimbledon yderligere to gange.

Med sejren i 2012 tangerede han Pete Sampras rekord på syv sejre. De to deler rekorden for flest sejre i alt.

Nyheder om Wimbledon