Serena forsikrer: Jeg skal nok være klar!

Spekulationerne omkring Serena Williams venstre knæ kører for fuld flor. Her en uges tid før Australian Open bliver servet i gang, har nummer ét på verdensranglisten fortsat ikke været i kamp, siden hun måtte trække sig fra Hopman Cup i sidste uge.

Historierne om hendes fysiske formåen blev ikke mindre, da hendes træner, Patrick Mouratoglou, indikerede, at betændelsen i knæet var kronisk.

Men Serena forsikrer endnu engang, at hun nok skal være klar, når det går løs i Melbourne.

  • Naturligvis var det en streg i regningen (ikke at kunne spille ved Hopman Cup, red), men nu går det meget bedre. Jeg har haft nogle gode træningsdage og skal bare sørge for at få slappet af og være i balance, siger hun til tennis.com og fortsætter:
  • Jeg ved, hvad jeg skal gøre på banen og udenfor banen for at vinde de store turneringer, så det har jeg tænkt mig, lyder det fra Williams.

Du kan følge Serena Williams ved Australian Open ved at se på Australian Open live stream!