Der er altid en første gang. Og den skal Caroline Woznaicki forhåbentligt prøve af, når hun møder Venus Williams i ottendedelsfinalen ved den stærkt besatte WTA-turnering Miami Open i Florida.
Danskeren har nemlig aldrig slået Williams i de seks indbyrdes opgør, de har spillet, og det er naturligvis en skalp, som ”Miss Sunshine” gerne vil have.
Hun måtte selv kæmpe hårdt for at komme så langt, da hun mødte esteren Kaia Kanepi i tredje runde. Kampen måtte overraskende ud i tre sæt, inden danskeren kunne række ketcheren i vejret efter 1-6, 6-4, 6-3.
Turneringen har oplevet sit første store kvindefald, da Maria Sharapova er røget ud.
Det er kun Petra Kvitova fra Top-10, der ikke er med, og Serena Williams er (selvfølgelig) topseedet, mens Wozniacki er seedet fire.