Roger Federer, verdensranglistens nummer to, har trukket sig fra Rogers Cup i Montreal, Canada, for at blive i tip-top form til US Open, som starter d. 31. august.
– Jeg er rigtig ked af, at jeg ikke skal spille i Montreal, fordi det er en turnering og en by, som jeg holder af, og der er fantastiske fans. Jeg håber, at jeg kan komme tilbage en gang i fremtiden, udtaler schweizeren i en pressemeddelelse.
Federer har ikke spillet en turnering, siden han tabte Wimbledonfinalen til Novak Djokovic d. 12. juli.
Han har ellers vundet Rogers Cup to gange, og han var i finalen sidste år.
King Fed bliver erstattet af Jerzy Janowicz, som overraskende var i semifinalen ved Wimbledon i 2013.
Rogers Cup starter d. 10. august, mens US Open starter d. 31. August.