Er det Wozniackis nye kæreste?

Rygterne svirrer i den grad om en ny romance for den danske tennisstjerne Caroline Wozniacki.

BT skriver i dag, at det serbiske medie rtvslo.si er overbeviste om, at Wozniacki ser mere end normalt til Novak Djokovic´ lillebror, Marko.

Den 25-årige serber har dagligt bopæl i Monaco, hvor også ”Wozzy” residerer.

Der var tidligere på året rygter om, at danskeren havde en affære med NFL-stjernen J. J. Watt, men det blev aldrig bekræftet.

Wozniacki har tidligere været involveret med den nordirske verdensstjerne Rory McIllroy, som hun var sammen med i tre år og også var forlovet med. Han afbrød dog forholdet i 2014.

Det har ikke været muligt for BT at få en kommentar fra Wozniacki angående det påståede forhold til mini-Djokovic.

Den danske stjerne har et godt forhold til den serbiske verdensetter Novak Djokovic, som hun tit ses med, når de spiller turneringer rundt om i verden.