Det var ikke verdens sjoveste dag på Rod Laver Arena for Andy Murray og Ana Ivanovic.
Nigel Sears, som er Ivanovic’ træner og Murrays svigerfar, måtte køres på hospitalet med et ildebefindende. Heldigvis lød meldingen senere, at han var ved bevidsthed og lavede dårlige jokes på hospitalet.
Ana Ivanovic’. kamp blev afbrudt, da meldingen kom, men den blev genoptaget, og her måtte serberen neje sig til amerikanske Madison Keys (15) med 6-4, 4-6, 4-6.
Murray var til gengæld sejrherre mod Joao Sousa (32) med 6-2, 3-6, 6-2, 6-2, men han har sagt, at han vil smutte, hvis hans højgravide kone, Kim, føder under turneringen.