Den topseedede serbiske tennisstjerne Novak Djokovic er klar til at forsvare sidste års Wimbledon-titel søndag, når han igen optræder i finalen i verdens fineste græsturnering.
Djokovic slog franske Richard Gasquet, der var seedet som nummer 21 med cifrene 7-6, 6-4, 6-4.
Gasquet har ellers spillet rigtig flot tennis igennem hele turneringen, men franskmandens stærke stil og sublime baghånd var ikke nok til at slå den førsteseedede og forsvarende mester, Novak Djokovic.
Den 28-årige serber er i sin fjerde Wimbledon-finale. Han vandt turneringen i både 2011 og 2014. Lykkedes det Djokovic at vinde finalen henter han samtidig sin niende grand slam-titel i karrieren.
I finalen venter Roger Federer eller Andy Murray, som spiller den anden semifinale.