Man kan sagtens stille sig selv spørgsmålet, hvem der efterhånden skal slå Novak Djokovic? Som tennissportens svar på FC Barcelona knuser han alt og alle på sin vej og har allerede vundet 27 ud af 28 kampe i år. Den kamp hvor han står noteret for et nederlag, trak han sig med en skade.
Derfor er det da heller ikke nogen overraskelse, at han er klart til at skulle spille kvartfinale ved APT-turneringen i Miami.
Det blev han ved at slå Dominic Thiem i to sæt med cifrene 6-3, 6-4. Thiem er ellers en af de spillere som har haft god tur i den her i 2016, men imod nummer et på verdensranglisten måtte han se sig overmatchet.
Langt fra let
Selve kampen blev en rodet affære, hvor begge spillere blev tvunget til uvante mængder af fejl. Men der var også mange spillemæssige højdepunkter. Blandt andet kampens sidste parti, hvor det lykkedes Djoko at holde serv i mere end 14 minutter.
Selvom det endte med kamp i kun to sæt, varede det alligevel i mere omkring to timer, hvilket beviser, hvor meget Thiem alligevel fik presset Dokovic.
Efter kampen var superstjernen da heller ikke længe om at indrømme, at det langt fra var let!
I kvartfinalen bliver det tjekken Tomas Berdych, der skal forsøge at stoppe den 11-dobbelte grand slam-turneringsvinder.