Live Stream Maria Sharapovas kampe

Sponsoreret Artikel

Maria Sharapova er verdens største kvindelige sportsbrand. Siden hun vandt Wimbledon tilbage i 2004, har de store firmaer stået i kø for at skrive lukrative sponsorkontrakter med den blonde russer.

Sharapova gjorde entre i international toptennis tilbage i 2001 og blev hurtigt en darling både blandt fans og eksperter. Inden Sharapova kom frem, havde Anna Kournikova været alles yndling på trods af, at hun aldrig nåede at vinde ene eneste WTA-titel. Men hun så bragende godt ud, og alle ville have et stykke med Kournikova. Men så kom Sharapova og var både smuk og smilende samtidig med, at hun kunne vinde tennisturneringer på allerhøjeste niveau. Det fik ganske enkelt tennisverden til at gå i Maria-mania.

Naturtalent

Siden hun var helt lille, har det stået klart, at Maria Sharapova var et helt særligt tennis-talent. Hun begyndte tidligt, da hendes fars gode ven, Aleksandr Kafelnikov, gav hende en ketsjer i en alder af fire år og med det samme kunne se talent i den lille pige. Hvis efternavnet lyder bekendt, er det fordi, at han er far til Yevgeny Kafelnikov, der vandt to Grand Slams og blev den første russer til at blive nummer et i verden.

Som syv-årig flyttede Sharapova sammen med sin far til USA for at kunne fokusere på sin sport. På grund af problemer med deres visum, måtte hendes mor blive i Rusland, og der skulle gå to år, før familien var samlet igen.

Slog Serena

I 2004 var Maria Sharapova fortsat ung og uprøvet på den internationale tour. Bare 17 år gammel stod hun i finalen i Wimbledon. På vej til finalen havde hun slået stærke navne som Lindsay Davenport, men alligevel var det en kæmpe overraskelse, da hun stod med Venus Rosewater-trofæet i stedet for Serens Williams, som var finalemodstanderen. En stjerne var født!

I en klasse for sig

Lagt de fleste af de store kvindelige tennisstjerner skovler hvert år penge ind fra deres respektive sponsorater, men der er ikke nogen af dem, som kommer bare i nærheden af Sharapova. Siden 2006 har hun været den bedst betalte kvindelige sportsudøver i verden, lige meget om hun har været skadet eller ej. I 2010 fornyede hun sin aftale med Nike til en værdi af 450 millioner kroner. Den løber i otte år.

Desværre er historien om Maria Sharapova også historien om en fysik, der i flere omgange har sat begrænsninger for hendes præstationer. Tre gange har skulderen været alvorligt skadet, den ene gang så slemt, at hun var væk fra tennisbanerne i næsten et år. Men talentet er så uomtvisteligt, at selv John McEnroe har kaldt hende for en af de største spillere i dette århundrede.

En ko på glat is

I begyndelsen af hendes karriere var hun helt klart bedst på de hurtige underlag, og betegnede sig selv om en ko på glat is efter en kamp på det røde grus. Senere har Sharapova dog lært at glide så godt på gruset, at hun to gange har vundet French Open.

Men lige så kendt som Maria Sharapova er for sit tennistalen, lige så kendt er hun for sin stønnen på banen. Godt nok er hun ikke den eneste skriger i feltet, men Maria er klart den, som stønner højst, når hun hamrer bolden over på den anden side af nettet. Ved Wimbledon i 2005 nåede hun helt op på 101 decibels, hvilket er verdensrekord.

Nyheder om Maria Sharapova


Sharapova for retten i juni

Præsidenten for det russiske tennisforbund, Shamil Tarpishchev, fortæller, at Maria Sharapova kan forvente en høring angående hendes dopingsag i juni. Den russiske verdensstjerne er lige nu suspenderet efter at have været testet positiv for brug af det ulovlige stof meldonium under Australian Open i januar. Hun kan straffes med... read more

Sharapova indrømmede doping

Hele tennisverden holdt vejret, da Maria Sharapova afholdt pressemøde mandag aften. Forventningen var, at den russiske tennisstjerne ville annoncere sit karrierestop som konsekvens af nogle hårde måneder med skader. Så det kan nok være, at de tilstedeværende pressefolk tabte kæben, da hun i stedet fortalte, at hun var blevet... read more

Fakta

  • Født: 19. april 1987
  • Spillehånd: Højre
  • Professionel siden: 2001
  • Aktiv: Ja
  • WTA rangliste: 4