Så måtte også den forsvarende mester hos kvinderne give fortabt ved French Open 2015.
Russiske Maria Sharapova var favorit mod 13. seedede Lucie Safarova, men måtte neje sig i to tætte sæt med 6-7, 4-6.
Lidt af en overraskelse, men Sharapova har måttet ud i tre sæt for at vinde over Safarova i de seneste opgør, så hun vidste, hvad hun var oppe imod.
Desuden har russeren også døjet med en slem forkølelse i de første tre runder, så der var måske ikke mere at stå imod med i den lange krop.
Tjekkiske Safarova skal nu op mod Garbine Muguruza, Spanien, hvilket vil være hendes første kvartfinale ved French Open.