Det har ikke været Caroline Wozniackis sæson, og nu er den lige blevet en hel del værre.
Den danske tennisstjerne må således holde en lang pause efter en skade, som man ikke lige kommer sig over.
På Twitter måtte hun beklageligvis skrive, at hun må trække sig fra turneringerne i Madrid og Rom på grus på grund af et vrid i sin højre ankel.
På det værst tænkelige tidspunkt
Dermed er hende deltagelse i French Open også i fare. De to store opvarmningsturneringer til årets anden Grand Slam spilles henholdsvis d. 30. april i Spanien og 9. maj i Italien.
French Open spilles fra d. 22. maj på Roland Garros i Paris.
Wozniacki har været ude af from i lang tid, og årets første Grand Slam var ikke en god oplevelse. Down Under i Australian Open.
Det er bare ikke det bedste år
Danskeren blev slået ud allerede i første runde, og det er det dårligste resultat i de ni år, som hun har spillet der.
Men egentligt er det bare gået ned ad bakke siden hendes semifinale i 2011. Året efter var kvartfinalen endestationen, i 2013 fjerde runde, så tredje runde året efter, anden runde i 2015 og altså den store nedtur i ´16.
I år har hun spillet femten kampe, vundet de otte og tabt syv, hvilket ikke er en pæn statistik. Hun har ikke spillet siden 27. marts, hvor hun tabte til Elina Svitolina med 7-5, 4-6, 6-7.
Bodypaint med slaw i
Så har der været mere succes om hendes person, da hun optrådte bodypainted i Sports Illustrated. Billederne gik hele verden rundt, og hun blev både hyldet for modet (og den pæne krop), men også svinet til af tidligere stjerner.
Blandt andet sagde den tidligere danske topspiller Peter Bastiansen dette til B.T.:
– Det er et mystisk signal, hun udsender. Caroline udtaler gang på gang, at hun vil have succes ved OL og i Grand Slam-turneringerne. Men skal man have det, skal hun restituere, hvis hun er skadet, eller træne, hvis hun er klar. Man bliver altså ikke en bedre tennisspiller, hvis man hellere vil nyde det søde liv med klap på skuldrene ved cocktailparties. Jeg synes altså, at man som professionel tennisspiller, skal koncentrere sig om sit job og ikke om unødvendige PR-opgaver. Måske skulle Wozniacki i stedet overveje at tage en længere skadespause? Hun har nævnt, at hun plages af et springerknæ. En sådan tager mellem tre og seks måneder at få has på, sagde han dengang.
Vi vil have Caroline tilbage
Nu må Wozniacki i stedet koncentrere sig om at blive rask til French Open i maj. Danskeren er raslet ned som nummer 24 i verden, og det er mange år siden, at hun lå og rodede hernede. Vi skal huske på, at det er en tidligere verdensetter, som vi har med at gøre her.
Desværre har formnedgang og skader plaget hende over en længere periode, men vi håber alle, at hun får vind i sejlene igen og bliver hele Danmarks tennisdronning på det røde grus i Paris.