Den danske tennisstjerne har store problemer med sit ramme sit topniveau for tiden. I nat røg hun ud af WTA -turneringen i Cincinnati. Igen, igen var det hviderusseren Victoria Azarenka, som blev stopklods for Carolines videre færd i en af årets turneringer.
Det er tredje gang i år, at Wozniacki må give fortabt til sin gode veninde, der nu har vundet de seneste fem af deres indbyrdes opgør.
Fik et æg
Men som om at et nederlag ikke gør ondt nok. Så danskeren blev tildelt et af de ydmygende æg, da hun tabte første sæt med 6-0.
I andet sæt kom hun meget bedre med og havde flere muligheder for at komme tilbage i kampen. Ved stillingen 3-0 kollapsede det dog for Caro, som ikke fik brugt mange af de 11 breakbolde, som hun fik i andet sæt.
Ryggen mod muren
En ting er nederlaget, der naturligvis altid gør ondt. Et andet problem for Wozniacki er, at hun efterhånden er ved at få problemer med at nå sæsonfinalen senere på året. Sidste år samlede hun eksempelvis 350 point sammen med turneringen i Cincinnati. I år får hun kun et enkelt.
Samtidig er turneringen i New Haven sidste chance for at få en ordentlig forberedelse inden årets sidste Grand Slam, US Open, som starter i slutningen af måneden.