Uha, det kunne næsten ikke blive værre.
Lodtrækningen til Australian Open sender Caroline Wozniacki lige i kløerne på selveste Victoria Azarenka i anden runde.
Hviderusseren har været skadet og dumpet ned som nummer 41 i verden og er derfor ikke seedet. Men da hun vandt turneringen i både 2012 og 2013 er hun lige nøjagtigt den spiller, som de seedede frygter.
Caroline Wozniacki skal dog lige forbi amerikanske Taylor Townsend, før hun kan begynde at tænke på Azarenka. Hun har til gengæld talentet Sloane Stephens foran sig, og det kan også blive vanskeligt nok.
Skulle ”Miss Sunshine” komme forbi de to første hurdler venter Barbora Zahlavova Strycova, som hun senest slog i Auckland.
Kommer Wozniacki videre herfra venter sandsynligvis Dominika Cibulkova eller franske Alize Cornet og derefter Serena Williams i en kvartfinale.
Hård lodtrækning for Caroline W., men skal man vinde en Grand Slam, så skal man også kunne slå de bedste.