Mohamed Shabib
Sponsoreret Artikel
Mohamed Shabib er en lidt atypisk spiller i forhold til andre danskere. Han er nemlig af anden etnisk oprindelse og spiller ikke for KB, Hellerup eller Gentofte. Det er arbejderklubben ATK tæt på Mjølnerparken i København, der har fornøjelse af Shabib, som ikke er bange for at åbne munden, når det gælder forholdene som professionel tennisspiller.
For eksempel har han denne bredside til Dansk Tennis Forbund:
– Alle Dansk Tennis Forbunds midler bliver brugt på talenterne i juniorårene. Hvad nytter det, når de stopper dagen efter de er blevet seniorer, se hvor mange gange det er sket. I min verden bør spillere støttes hele vejen gennem systemet, ikke kun i juniortiden. For jeg kan godt forstå mange ikke kan holde til at rejse alene, specielt ikke hvis man er blevet passet og plejet som junior. Ved juniorturneringerne er det hyggeligt og alt er sørget for, på seniortiden er der ikke en skid hjælp fra nogen, derfor burde DTF hjælpe netop her, lyder det til tennisavisen.dk.
Han er sammen med Frederik Løchte Nielsen og Andreas Moltke-Leth de eneste herrer, der lige nu prøver at leve af tennissporten. 2014 var et godt år for Shabib, som tjente fem ATP-ranglistepoint og nåede op som nummer 1279 i verden.
Fakta
- Født: 18. maj 1994
- Klub: ATK
- Spillehånd: Venstre
- Professionel siden: 2011
- Aktiv: Ja
- ATP rangliste: 1382