Det er nok ikke gået nogens næse forbi, at Maria Sharapova har haft svært ved at besejre Serena Williams.
Og nu kan hun så lægge sit 18. nederlag i træk til amerikaneren på sit CV efter kvartfinalen ved Australian Open.
De to spillere fulgtes til 4-4 i første sæt, hvor Sharapova så havde muligheden for at bryde Williams´ serv. Det magtede hun ikke, og så kunne verdensetteren tage sættet 6-4. Det knækkede åbenbart den langbenede russer, som tabte andet sæt 6-1.
Dermed har Sharapova ikke besejret Williams siden 2004. Amerikaneren skal nu op mod Agnieszka Radwanska fra Polen i semifinalen og jagter sin syvende titel Down Under og hendes 22. Grand Slam.