I disse dage er Frederik Løchte ved at forberede sig på sin største kamp som singlespiller. Han skal nemlig møde spanske Rafael Nadal som er med på det spanske Davis Cup-mandskab i denne uge opholder sig i Danmark.
Når Løchte senere på ugen går på banen bliver det med en ny ketsjer. Frederik Løchte Nielsen har valgt at skifte ketcher til HEAD Instinct, som blandt andre Maria Sharapova og Thomas Berdych også benytter. Det skriver tennisavisen.dk
Hermed bliver Frederik Løchte Nielsen en del af HEAD’s Team som også tæller tennis personligheder som verdensetteren Novak Djokovic, Andy Murray, Richard Gasquet og mange flere.
– Jeg er utrolig glad for at blive en del af Head familien. Ketcheren er et vigtigt redskab for mig, og Head har altid leveret ketchere af høj kvalitet. Jeg har prøvet lidt forskellige ketchere og er kommet frem til, at Instinct er den rigtige ketcher for mig lige nu, da dens kvaliteter vil kunne hjælpe mig til at udføre den offensive tennis, jeg forsøger at spille. Den har den rigtige kombination af power og touch for mig. Jeg glæder mig rigtigt meget til at komme igang med den, siger Frederik Løchte.