Caroline Wozniacki er gået i gang med forberedelserne til US Open ved at stille op i Bank of the West Classic i Stanford, USA.
Hun sidder som topseedet over i første runde, men så venter Varvara Lepchenko, USA, som danskeren har slået i deres fire indbyrdes opgør. Altså, lidt af en ønskemodstander.
Hvis Wozniacki går videre, skal hun højst sandsynligt møde tyske Andrea Petkovic.
Det er et afbud fra Serena Williams, som gør, at Miss Sunshine er topseedet i Stanford, hvor hun aldrig har spillet før.