Australian Open

Sponsoreret Artikel

Her kan du se live streaming fra årets første Grand Slam. Følg alle de store stjerner, når de kæmper om henholdsvis Norman Brooks og Daphne Akhurst trofæet. Novak Djokovic er favoritten hos herrerne, mens Serena Williams er det hos kvinderne. Vi håber dog, at Caroline Wozniacki kan gøre hende rangen stridig og vinde sin første Grand Slam.

Regler & Vilkår
Dansktennis viser sammen med Bet365 mere end 40.000 streamede begivenheder direkte hvert år.
Bemærk venligst at IP-rettighederne til at streame disse begivenheder ejes på landsniveau, og derfor kan der være begivenheder, som du ikke kan se, grundet disse restriktioner. Før du registrerer dig hos Bet365 og indbetaler til din konto for at kunne se en bestemt begivenhed via Bet365 Live billeder anbefales det, at du først forespørger hos Bet365, hvorvidt det er muligt at se den pågældende begivenhed via Live billeder fra landet, hvor du befinder dig.

For at anvende tjenesten Live Billeder skal du logge ind og have midler på din konto eller have placeret et væddemål indenfor de sidste 24 timer

18+ – Regler og vilkår gælder – Stopspillet.dk 70222825 – ROFUS.nu

Om Australian Open

Tennissæsonen skydes for alvor i gang, når Australian Open spilles fra midten af januar på Rod Laver Arena.

Det er årets første Grand Slam turnering og er måske ikke den mest prestigefyldte af de fire Grand Slams, men ikke desto mindre kan den ”make or break” hele sæsonen for en spiller.

Årets første brag

Julefedtet er ved at være brændt af, tømmermændene fra nytårsaften er forduftet, og det betyder, at du nu er klar til årets første store Grand slam i tennis.

Australian Open 2016 bliver en heftig omgang med masser af super tennis, og vores danske tennisprinsesse Caroline Wozniacki er naturligvis blandt de helt store profiler på kvindesiden.

Hun vil igen i år få hård kamp fra søstrene Serena og Venus Williams, Maria Sharapova, Simona Halep, Petra Kvitova, Agniezka Radwanska, Ana Ivanovic og alle de andre dygtige spillere.

Hos herrerne i Australian Open 2016 vil man jo altid kigge mod ”The Fab Four”; Novak Djokovic, Rafael Nadal, Andy Murray og Roger Federer.

Men flere andre spillere har formået at kile sig ind imellem de fire store og skabt ravage. Således vandt Stanislas Wawrinka Australian Open i 2014, og han vil være en farlig outsider igen i år.

Ikke lige nemt at være i Aussie-land

I dag er det jo en selvfølge, at Australian Open 2015 spilles i Melbourne, men sådan har det ikke altid været.

Herrernes turnering startede tilbage i 1905, mens kvinderne kom med i 1922, og der har været spillet flere steder og på flere tidspunkter af året. Først i 1987 holdt man fast i januar som tidspunkt og Melbourne som spillested, og det var ud fra en ren geografisk placering.

Faktisk tog det i gamle dage 45 døgn at sejle ”Down Under”, og så kunne man jo godt ende med både skørbug og tennisalbue, inden man nåede frem.

Mesterskaberne var længe ikke så interessante på grund af den lange rejse og den lave pengepræmie, men da både Mats Wilander, Ivan Lendl og John McEnroe dukkede op i 1983 fik turneringen sit blå stempel.

I 1988 stod Rod Laver Arena færdig, hvilket betød et farvel til den gamle græsbane, der blev skiftet til et Hard Court underlag.

I 2008 fik turneringen igen et nyt Plexicushion Prestige underlag. Det nye underlag har den fordel, at det ikke påvirkes så let af varmen, da det har et tyndere toplag.

Du skal kæmpe om titlen

Flere af de andre Grand Slams har haft mestre, som tog titlen år efter år og nærmest bare skulle entre Centre Court for at få trofæet.

Men i Australien Open 2016 kan man sagtens finde en ny mester hvert år, for siden indførelsen af professionelle spillere i 1969 har der været rift om trofæet.

André Agassi, Roger Federer og Novak Djokovic er således de mest vindende hos herrerne. Her er Agassis titler faktisk ret imponerende, da han vandt sin første i 1995 og den sidste i 2003.

Endnu mere vildt er det dog at se legenden Ken Rosewells bedrifter. I 1953 var han den yngste vinder som 18-årig, mens han også var den allerældste champion i en alder af 37 år i 1972.

Hos kvinderne er det stadig Serena Williams, der topper hitlisten med sine seks sejre, og hun er da også forsvarende champ.

Skiftende tidspunkter for Australian Open

Australian Open har været afholdt siden 1905 for herrer og siden 1922 for kvinder. I mange år blev turneringen afholdt både med skiftende værtsbyer og på forskellige tidspunkter.

I 1923 spillede man eksempelvis Australian Open i Brisbane. Der lå turneringen i august på grund af de fordelagtige vejrbetingelser på den tid af året. I 1977 kårede man to mestre i Australian Open. Den oprindelige turnering, som blev afholdt hen over nytår med afslutning i januar 1977  formåede ikke at tiltrække de største spillere.

Derfor blev det besluttet at rykke den nogle dage frem, så den sluttede den 31. december. Mellem 1982 og 1985 blev Australian Open spillet i midten af december.

Da man så besluttede, at turneringen nok engang skulle flytte, denne gang til midten af januar, betød det, at der slet ikke blev spillet Grand Slam Down Under i 1986.

Siden 1987 har man dog holdt fast i det nuværende spilletidspunkt i årets første måned.

De store mestre

Alle deltagerne ønsker naturligvis at starte sæsonen med at kunne skrive en Grand Slam titel på CV’et og samtidig løfte henholdsvis Norman Brookes trofæet eller for damernes vedkommende Daphne Akhurst trofæet, som begge er opkaldt efter legendariske australske tennisspillere.

Det er dog kun et fåtal, der reelt har chancen for at vinde på herre- og damesiden. I 2015 skrev serberen Novak Djokovic sig ind i historien som en af de største mestre, da han vandt titlen for femte gang.

I nyere tid er det kun Roger Federer og Andre Agassi, som er i nærheden af den bedrift. På damesiden har sejrene været delt lidt mere.

Dronningen af Down Under er dog Serena Williams, som seks gange har kunnet løfte trofæet som vinder.

Fakta

Spillested: Melbourne Park
Lokation: Olympic Blvd, Melbourne VIC 3001, Australia
Underlag: Hardcourt
Dato: 19. januar – 1. februar
Website: Australian Open
Kategori: Grand Slam tennis
Hvem tror vi vinder: Novak Djokovic, Caroline Wozniacki

Vindere i Herresingle

Vinder 2016: Novak Djokovic
Vinder 2015: Novak Djokovic
Vinder 2014: Stanislas Wawrinka
Vinder 2013: Novak Djokovic
Vinder 2012: Novak Djokovic

Vindere i Damesingle

Vinder 2016: Angelique Kerber
Vinder 2015: Serena Williams
Vinder 2014: Li Na
Vinder 2013: Viktoria Azarenka
Vinder 2012: Viktoria Azarenka